Fødselsdag

Når et barn har fødselsdag, vil vi rigtig gerne være med til at fejre den store dag. Vi ønsker det skal blive en speciel dag, hvor barnet mærker det at være i centrum, og hvor det er samværet og stemningen, der er det vigtigste frem for, hvad der står på menuen, hvem der skal med til fødselsdag eller hvad barnet har med i børnehaven til at dele ud. Det er en stor dag for fødselsdagsbarnet, en dag der er blevet set hen til, med sug i maven. 

Vi sørger for fødselslaren er i centrum ved at det kan bestemme hvad der skal synges, leges af sanglege, hvem der skal overrække gaven og kronen.

De fleste børn nyder at være i centrum og det at skulle "dele noget ud" til de andre børn. Det med at "dele ud" har ikke noget med mængden eller indholdet af det, der deles ud at gøre, men med selve situationen. Så derfor behøver det ikke være store og mægtige ting der deles ud. Da vi gerne vil begrænse mængderne af usunde sager og sukker, og tilstræber en sund og nærende kost, ser vi gerne, at I forældre så vidt muligt finder et sundere alternativ. Meget gerne fuldkornsprodukter, frugt eller grønsager som barnet kan tage med og dele ud.

På nedenstående links kan I evt. hente lidt inspiration.

Og husk - et højt ambitionsniveau er ikke ensbetydende med den perfekte fødselsdag - bare det at gulerodsstave hedder politistave eller frugtspyd er blevet til ridderstave ændre allerede meget :-)

Hvis to børn har fødselsdag samme dag, fejrer vi altid det ældste barns fødselsdag først og det andet barns fødselsdag dagen efter. Det samme gælder hvis to fødselsdage falder sammen, fx. i en weekend.

På fødevarestyrelsens hjemmeside kan I hente ideer til Frugtfest

På Arlas hjemmeside kan I finde opskrifter til børnefødselsdag

Her kan I finde ideer til en grøn fødselsdag